Naturen og den friske luft kalder
Vil du med ud i naturen, så er der rig mulighed for dette.
Vi arrangerer aktiviteter, hvor der er lagt vægt på natur og bevægelse, samt det sociale samvær medlemmerne imellem.
Det være sig gåture, strandture, grill arrangementer en lun sommeraften, ud og nyde midsommeren omkring et Sct. Hans bål, cykelture, kanoture, løbeture eller hvad der er stemning for.
Så mød op med det gode humør og få nogle dejlige oplevelser.
Har du lyst til at arrangere en tur, så kom med et oplæg til turen, så lægger vi det på hjemmesiden.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan arrangeres.