Roskilde
Single Rock Café Roskilde
Single Rock Café Roskilde er en lokal forening under Single Rock Café Danmark.
Foreningen er et seriøst tilbud til singler, som har lyst til at møde andre singler i uformelle og afslappende rammer.
Den primære aldersgruppe i klubben 50+
At blive medlem af Single Rock Café er en god måde at udvide sit netværk på.
Det er et fast punkt i ugekalenderen at de som har tid og lyst mødes fra kl. 18:00 på en cafe eller restaurant i Roskilde et sted. For det meste er det på Café A, Stændertorvet 2, 4000 Roskilde (ca.10 minutters gang fra Roskilde Station), men det kan også være andre steder.
Du er velkommen til at deltage i 1-2 fredagscaféer før du melder dig ind i Single Rock Café Roskilde. Der er altid en vært, som regel en fra bestyrelsen, som med glæde vil fortælle dig om, hvordan det foregår og hvilke tilbud vi har.
Vi afholder de aktiviteter som aktuelle medlemmer har lyst til at holde i vores regi. Populære aktiviteter er, ud over vores faste fredagscafe, kort- og strikkeklub, bowling, biografture, cykel og vandreture, andre hyggeaftener. Når "nogen" finder på "noget" som de har lyst til skal ske i vores regi, så slås det op i vores kalender. Så hold øje med kalenderen til højre som løbende bliver opdateret.
3-4 gange om året holder vi en fest, som de festansvarlige i bestyrelsen er tovholder for. Det er typisk en forårsfest, efterårsfest, julefrokost samt nytårsfest.
Hvis du er medlem og har lyst til at stå for en aktivitet, så skriver du bare til roskilde@singlerock.dk og webmasteren sørger for at din aktivitet kommer i kalenderen.
Du skal være så hjertelig velkommen i en hyggelig og rar singleklub.