Pubcrawl på KBN N

 

Så har vi arrangeret en Pubcrawl i København, med nogle nye steder og nogle gengangere som fortjener et nyt besøg.

 

Mødested: Øl-baren Elmegade 2 – Når du står på hjørnet af Nørrebrogade og Elmegade, og kikker op på skiltene i højre side af Elmegade, ser du skiltet med teksten ”ØL” – Der er her vi venter på dig.

 

Du går op til baren og køber lige den øl, du gerne vil have og du må gerne bede om råd og smagsprøver. Så kikker du dig omkring, finder John og Nina og sætter dig hen til os. Hvis du ikke kender os, spørger du bare bartenderen.

 

Vi spiser på den velrenommerede afrikanske restaurant ”Hidmona”, hvor menukortet byder på retter fra Eritrea og Etiopien, som de lokale spiser direkte af fadet med de delikate fladbrød/pandekager ”Injera”. Vi har fået lovning på knive, gafler og hver sit fad.

 

Efter spisningen fortsætter vi til flere spændende, velassorterede øl-barer.

 

Og husk, at man både kan købe øl, vand og andet de forskellige steder. Det primære formål er ikke at blive fulde men at hygge sig med andre singler.

 

Tilmeldingen sker ved at man sender en SMS til 26 70 50 45 og spørger om der er plads og hvis man får ”ja” tilbage kikker man menukortet igennem og sender en ny SMS med nummeret på den ønskede ret samt et tilsvarende beløb via mobilepay.

Betalte reservationer refunderes ikke men kan sælges til et andet medlem af SRC.

 

Husk at dit medlemskab af SRC skal være gyldigt både ved køb og på dagen, du kan evt. forny det her.

 

Vi glæder os rigtigt meget til at se dig.

 

Nina R. (26 70 50 45) og John S. (51 89 11 80)