Kanotur fra Frederiksdal

Søndag d. 6. august - Kanotur fra Frederiksdal og retur.

 

Vi mødes kl. 11:00 ved kanoudlejningen i Frederiksdal, Nybrovej 520 og fordeler os med 3 i hver kano, vi forsøger at sikre, at der er mindst en øvet kanofarer i hver kano. Resten lærer at føre kanoen undervejs.

Vi beslutter først bestemmelsesstedet på selve datoen, men der vil være tale om enten Bagsværd Sø, hvor vi spiser frokost på Sofienholms græsplæner og bagefter sejler til Aldershvile Slotsruin, hvor I kan høre historien om Grevinden af Bagsværd eller som alternativ gennem Lyngby Sø og videre ad Mølleåen til Brede, hvor vi spiser vores medbragte frokost.

Vi forventer at være retur i Frederiksdal ca. kl. 16, hvor det er muligt at nyde en forfriskning, enten i kanoudlejningen, Den Gamle Have eller ved Frederiksdals Søbad.

Transport til Frederiksdal kan enten ske i bil, parkering bag Den Gamle Have, via cykel eller med tog til eksempelvis Lyngby Station og bus 191 til Frederiksdal. Der er ca. 6 km at cykle fra Lyngby Station til Frederiksdal og 2,5 fra Sorgenfri Station. Bus 191 kører fra Lyngby Station (Banegårdspladsen) mod Holte kl. 10:34 og ankommer til Frederiksdal kl. 10:46.

 

Der er et begrænset antal billetter à 175 kr. til rådighed. Køb her.

Når du køber billet til et af vores arrangementer, så HUSK at købet først er gennemført, når du har modtaget billetten fra place2book på din mail.

 

Gyldigt medlemskort eller dokumentation for nyligt indbetalt kontingent skal medbringes: Tryk her for fornyelse/indmeldelse

Husk:

  • Praktisk påklædning efter vejret

  • Mad til egen fortæring

  • Drikkevarer til eget brug. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at drikke alkohol i kanoen, men det er naturligvis tilladt at medbringe en lille én til pauserne og frokosten.

Mange hilsner fra Eventgruppen – repræsenteret ved John og Nina.

Mail: eventgruppen@kbh-src2.dk