Guidet tur

 

 

Jeg inviterer til ca 2 timers guidet tur på Islands Brygge lørdag den 22. august kl 11 - 13 afsluttende med frokost i kulturhuset som ligger ud til havnen. (Deltagelse i frokost er frivillig)

Vi mødes med guiden Jeff kl 11. ved elevatoren til Islands Brygges metro station.

Vi skal høre om Islands Brygge fra militært øvelsesområde til populært eksklusivt boligkvarter.
Fra Christian d. 4.’s brug af Amager Fælled som militærets øvelsesområde via de store inddæmninger af land i 1880’er frem til 1930’erne, de store fabrikkers indtog og de deraf følgende arbejderboliger i perioden 1920’erne til 1980’erne til meget efterspurgt bydel i dag.

Turen vil være en blanding af Islands Brygges historie, bydelens dramatiske udvikling de sidste 25-30 år tilsat Jeffs egne oplevelser med bydelen, ikke mindst fra da han boede her i slutningen af 1980’erne.


Nedslagspunkter fra Bydelstur Islands Brygge:
-Svend Aukens Plads, de tidligere bastioner
-FDB’s (i dag Coop) tidligere hovedkvarter
-Militærets tidligere fabriksområde: Ny Tøjhus Grund
-Islands Brygge Park og dens tilblivelse
-Kulturhuset Islands Brygge
-Islands Brygge som industrikvarter
-På kanten af det nye og gamle Islands Brygge
-Ballonhangaren
-Ballonparken: fra militærlejr til alternativ livsstil.

Turen afslutter ved Ballonparken tæt på metroen. Dem der har lyst, følges til Kulturhuset hvor vi sammen kan nyde frokosten. Jeg reserverer bord.

Bindende tilmelding senest den 10. august via sms med besked om du deltager i frokost eller ej og samtidig mobpay kr. 115,- til 20776020.

På gensyn fra Ulla Dose