Frivillig arrangement på Politigården
Arrangementet omfatter en rundvisning på Københavns Politigård, samt efterfølgende middag på restaurant Karla, Dantes Plads 1.
I forbindelse med rundvisning på Politigården skal man være opmærksom på, at kun medlemmer med adresse i Danmark kan deltage. Politiets sikkerhedsregler kræver, at der indsendes en deltagerliste inden arrangementet og det er derfor ikke muligt at overdrage en købt billet til andre. Der skal medbringes billede Id til arrangementet, så sørg for at tilmelde jer med korrekt navn og adresse. Det er ikke tilladt at medbringe store tasker eller rygsække på rundvisningen. En del af rundvisningen vil foregå udendørs, klæd jer på efter årstiden. Rundvisningen starter præcist kl. 18.00, sørg for at være fremme til tiden.
Rundvisningen indeholder en del gang på bl.a. trapper og gange, hvorfor arrangementet ikke anbefales til gangbesværede.
Københavns Politigård er opført i 1918-24.
Politigården er tegnet af den berømte arkitekt Hack Kampmann og stilarten er nyklassistisk.
Bygningens står udefra hårdt og afvisende og uden vinduer, i det indre åbner bygningen sig med gårde, der indrammes af klassiske søjler.
Arrangementet er kun for medlemmer af SRC, både frivillige og andre medlemmer med bopæl i DK. Tryk her, hvis dit medlemskab trænger til en fornyelse.
Som frivillige regnes medlemmer med gyldigt medlemskab, der indenfor det sidste år enten har arbejdet med klubbens infrastruktur i mindst ½ år (eksempelvis fredags cafevært, bestyrelsesmedlem, etc.) eller har arrangeret mindst 2 events annonceret via Spontanlisten.
For at holde prisen nede har vi opdelt eventet i 2, besøget på Politigården som det ene og middagen på restaurant Karla som det andet. Du kan altså købe billet til Politigården (pris kr. 75/150) og/eller billet til middagen (pris kr. 200/400), hvis du vil deltage i begge dele, skal du altså købe 2 billetter.
Mødested Politigården:
Politigårdens Hovedindgang, Polititorvet, 1567 København V.
Gå fra Hovedbanegården mod Kalvebod Brygge og Polititorvet ligger på venstre side.
Køb din billet her: Politigården
Restaurant Karla:
Vi har bestilt følgende menu:
-
Rejecocktail med hjemmelavet dressing
-
Plankebøf med bagt kartoffelmos, kryddersmør og bagt tomat
-
Hjemmelavet blåbæris med hvid chokolade