KONCERT: GULD OG GRØNNE SKOVE – OMSAT TIL LYD.
Hør guldalderen blive vækket til live, når den bliver omsat til lyd. Inspireret af en række hovedværker skaber de to komponister, pianister og elektroniske musikere Carsten Bo Eriksen (My Beautiful Decay 1973) og Ejnar Kanding et atmosfærefyldt univers, der uropføres live sammen med cellisten Josefine Opsahl.
LIVE-INTERVIEW: KURATORENS BLIK PÅ DANSK GULDALDER.
3-årskrigen, koleraudbruddet og Københavns storbysfødsel. Kulturredaktør på Berlingske Anne Sophia Hermansen liveinterviewer kurator Peter Nørgaard Larsen om en af kunsthistoriens måske mest bemærkelsesværdige perioder.
EKSPERT-TALK: PSYKEDELISK GULDALDER.
Faktisk var guldaldermalerierne slet ikke så gyldne og harmoniske, som vi gik og troede. Læn dig tilbage i biografens mørke, når konservator Troels Flintholm afslører hemmeligheden om, hvordan malerierne i virkeligheden så ud.
EKSPERT-TALK: POLITIKEN HISTORIE.
Med udgangspunkt i Kongerækkens nye podcastserie om guldalderen viser redaktørduoen på Politiken Historie, Anders Olling og Hans Erik Havsteen, rundt i udstillingen.
PERFORMANCE: PYGMALION I.
De levende og de døde inviteres til mytologisk saunagus i billedkunstner Rine Rodins performance. En saunagusmester guider gusen igennem gestik og bevægelser, og drager dig med ind i den græske myte om kongen og elfenbenskvinden.
EKSPERT-TALK: BARNDOMMENS LANDSKABER OG DANNEBRO
TV-vært på DR K og tidligere moderedaktør Chris Pedersen tager dig ned gennem erindringens avenue og undersøger de følelser og den idyllisering, der knytter sig til barndommens landskaber.
PERFOMANCE-KONCERT: TROMLEORKESTRET
Flammekastere, mekanisk xylofon og psykedeliske guldaldertoner. Gå natten i møde med det mekaniske, ildspydende, steampunk-lirekasseband.
SAMTALESALON: KAFFE OG GULDKORN
Nationalfølelse, kønsroller og magt. Kunstformidler Louise Springborg inviterer på intime samtaler om guldalderen og udstillingens kunsthistoriske vinkler.
WORKSHOP: GULDALDERINSEKTER.
Glinsende biller, summende sølvsmede og ostekryb. Udstyret med alle mulige materialer genskaber vi sammen en koloni af små, fantasifulde guldinsekter fra det ikoniske maleri Fra et romersk osteria.
EKSPERT-TALK: INFRARØDE SANDHEDER
Kunsthustlere, brølere og alt det, vi ikke kan se. Med hjælp fra infrarød og røntgen, kravler konservator Loa Ludvigsen dybt ind i kunsten og maleriernes skabelsesproces og ser, hvad der skjuler sig under overfladen.
EKSPERT-TALK: NØGEN GULDALDER.
Nøgenmodeller, intime scener og flygtige blikke. Kunstformidler og medkurator Annette Rosenvold Hvidt fortæller om udvalgte værker i udstillingens tema om erotik.
REDAKTØR-TALK: KATALOGETS TILBLIVELSE.
Redaktør Cecilie Høgsbro Østergaard og kurator Carl-Johan Olsson fortæller om det omfattende bogværk, som SMK udgiver i forbindelse med udstillingen.
GULDØL, FREDAGSBAR & FOOD TRUCKS.
Som altid kan du også opleve SMK’s udstillinger i aftentimerne, og har du brug for en kunstpause, kan du slå dig ned i Museumshaven og Skulpturgaden. Holdet bag Kafeteria rykker nemlig med bar og foodtrucks, der har fokus på gode ingredienser, økologi og årstidens råvarer.