Cykelrock Hedeland

 

 

                               

 

Søndag d. 12. oktober

 

Vi har nu prøvekørt turen til Hedeland!

 

Vi mødes på Hedehusene Station senest kl. 11:00. Turen slutter samme sted.

 

Det bliver en skøn tur i et virkelig smukt naturlandskab, som vil være klædt i efterårets farver.

Der er masser at se på, for Hedeland er et spændende sted, der startede som en grusgrav. Se bare her https://hedeland.dk/uploads/KortoverHedeland.jpg

 

Vi kører hovedsageligt på grusstier i det kuperede terræn i den nordlige del af Hedeland og får set bl.a. rideskolen, veterantogstationerne, skibakken, amfiteateret, golfbaner og masser af smuk natur. Der er ikke badestop på denne tur, men en enkelt trold kan vi da byde på. Vi spiser vores madpakker i en udendørs pavilllion og derefter er der mulighed for at købe kaffe og kage i golfklubbens restaurant.

 

HUSK

  • Varmt tøj (hellere for meget end for lidt)

  • Solidt fodtøj - vi skal gå lidt for at finde turens trold, og desuden skal vi nok af og til trække cyklen

  • Frokost, vand og siddeunderlag

  • Telefon på dagen 60942590

  • Dit godeste cykelhumør

  • Det er årets sidste tur med cykler

 

Kom nemt og hurtigt til Hedehusene:

 

Du kan tage din cykel gratis med i S tog og i regionaltoget mod Roskilde. Regionaltoget kører med en cykelvogn med lav indstigning. Den er sandsynligvis næstsidste vogn. Vi foreslår regionaltoget RE 4239, som går fra

København H 10:26, Valby 10:31, Høje Taastrup 10:40 …
Så kan du stå af i Hedehusene kl. 10:44.

Du skal ikke reservere plads til dig eller cyklen.

 

Glad cykelhilsen

Flemming og Vibeke

 

 

 

Sæsonens sidste planlagte SRC-cykelrocktur:

 

Søndag d. 14. december

 

Juletur uden cykler i julebyen København

Vi finder nogle gode julesteder, vi kan besøge.

Den fulde beskrivelse af turen følger når vi har prøvegået den.

 

Glad Cykelrock-hilsen

Flemming, Karl Aage, Merete og Vibeke