Juletur uden cykel med CykelRock UDSOLGT

28-11-2020–29-11-2020

 

Til frokosten på Dalle Valle har vi venteliste,
og de heldige får direkte besked, 
hvis de kan komme med.


Husk derfor at melde afbud,
hvis du er tilmeldt frokosten,
men bliver forhindret.

 

Lørdag 28.november 2020.

Så er den gal igen, julen nærmer sig!

 
I den anledning skal ingen snydes for en cykelfri tur med Cykelrock.
Vi mødes til frokost kl. 13:00 hos Dalle Valle i Fiolstræde, hvor der er reserveret bord til 15 gæster.
 
Tilmelding til frokosten er nødvendig og sker med mail til vibekeras@gmail.com  Her er det først til mølle og du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse på din tilmelding. Vi betaler individuelt på Dalle Valle, så der skal ikke betales nu, men husk at melde afbud til samme mail, hvis du ikke kommer, så en anden kan få din plads … og så restauranten ikke tror, der kommer flere end de tilmeldte.
 
Efter frokosten går vi en tur i julebyen København og ser på julemarkeder og de udsmykninger, der bare SKAL beundres hvert år, fx Bering House of Flowers, La Glace, d’Angleterre, Det Elektriske Hjørne etc.

Listen er ikke specifik, for i år er verden forandret p.g.a. Covid-19, så noget kommer til at mangle og nye, corona-tilpassede ting dukker op. Vi holder øje med udviklingen og modtager også gerne tips om juleting inde i byen, der kunne være sjove at besøge.
 
Vi Cykler Til Arbejde 2020 er lige om hjørnet
Covid-19 afdelingen:
Vi passer på hinanden med afstand, sprit og mundbind hvor det kræves, og hvor det ikke kræves, men føles godt og sikkert. Deltag ikke, hvis du er sløj.
Hele turen er med forbehold for ændringer, hvis der kommer nye regler og retningslinjer fra myndighederne.
 
Hvis der kommer nye regler om reduktion af det tilladte antal deltagere, er det stadig først til mølle. Hver deltager får et nummer i bekræftelsen, så kan I selv se, om jeres nummer er indenfor det tilladte antal deltagere. Vi skriver også ud til alle tilmeldte, når vi nærmer os datoen.

Dét var regler og forbehold … selve turen bliver meget mere fornøjelig.
 
Vi glæder os til en dejlig dag med jer.

Cykelrock
Merete og Vibeke

 

Gå tilbage