Sådan skriver du en mail til spontanlisten
1. Skriv en appetitvækkende titel i emnefeltet og tilføj datoen for arrangementet. Så kan læseren med et enkelt blik afgøre om arrangementet kunne være interessant.
2. Skriv en kort og præcis beskrivelse af arrangementet.
3. Skriv om der er tilmelding og hvordan man gør. E-mail, telefon og SMS beskeder er de oftest anvendte metoder.
4. Skriv mødetid og -sted
5. Skriv evt. pris
6. Hvis arrangementet - helt eller delvis - forløber udendørs, overvej da hvorledes du vil forholde dig i tilfælde af massivt regnvejr.
7. Overvej hvad du vil gøre i tilfælde af overvældende succes. Hvis deltagertallet er begrænset bør det fremgå af den oprindelige invitation. Brugbare metoder er lodtrækning eller ”først til mølle” princippet. Håndplukning anses almindeligvis som upassende.
8. Gør dig klart at afbud, også meget sene, ikke kan udelukkes. SMS-afbud kan være en fordel, så du undgår at vente på nogen, der alligevel ikke dukker op.
9. Brug ikke vedhæftede filer. Nogle læsere ved ikke hvordan de åbnes, andre har ikke det nødvendige program. Derfor kun spontanmails i almindelig klar tekst.
adressen er spontanlisten@paradis.dk