Foreningen

Single Rock Café Aarhus / Djursland er en lokal forening under Single Rock Café Danmark.
 
SRC-Aarhus / Djursland er en social forening, hvis målgruppe er singler i alderen 35+. Vores mål er, at der laves arrangementer, hvor du som single kan netværke, danne nye kontakter eller bare nyde dit singleliv.

En forudsætning for at SRC-Aarhus / Djursland kan fungere er, at vi har aktive eventgrupper, der ved deres aktivitet laver forskellige arrangementer til glæde for medlemmerne i foreningen. Uden eventgrupper og deres medlemmer - ingen forening.

Et medlemskab i SRC-Aarhus / Djursland sikrer dig adgang til de fleste af vore arrangementer, men samtidig også adgang til landets øvrige SRC afdelinger, hvis du skulle få lyst til at besøge dem. Der kræves dog ikke medlemskab for at deltage i Fredagscaféen.
 
Vedrørende kontingent, se siden "Medlemskab".

Det er muligt at sende en mail til os på srcaardjurs@godmail.dk