Lange vandreture mv.

Vandreture

Cirka en gang i måneden arrangeres længere ture. Mødestedet er normalt det samme sted , nemlig P-pladsen i Bios Gård. Starttidspunktet er normalt kl. 10.00, hvis ikke særlige forhold ved arrangementet gør sig gældende.

Ind imellem afslutter vi vores ture med et besøg på en kro eller hos en af deltagerne. Vi kan også finde på at starte med fælles morgenmad.

Forplejningen undervejs har man normalt selv ansvaret for. Så tag en madpakke med og måske en termokande kaffe eller lignende. Og lyt til vejrudsigten og find en passende påklædning og fodtøj.

Weekendture og vandreferier

Vi arrangerer også weekendture med overnatning i sommerhus, hytte eller vandrerhjem. Vi har været ved Hvide Sande, ved Husby, ved Bulbjerg, ved Vorupør, ved Gjerrild samt på Samsø, Fanø, Læsø, Rømø og Als.

Desuden arrangerer vi vandreferier i udlandet. Vi har indtil nu været i Schweiz (Anzere), i Norge (Jotunheimen), i Polen (Karpacz), i Østrig (Heiligenblut), i Harzen (Elend/Bloksbjerg), i Ardennerne i Belgien, på Groosglockner i Østrig samt på vandre/golfferie på Mallorca.